HåndtrykMejeriforeningen har modtaget støtte fra EU og Fødevareministeriet i forbindelse med udarbejdelse af netværk på Danish Food Contest.

Mejeriforeningen tog i foråret 2011 initiativ til at udvide den traditionsrige Landsmejeriudstilling i MCH Messecenter Herning ved at invitere andre fødevarebrancher i Danmark til lignende konkurrencer. Denne konkurrence og udstilling skal kendes som ”Danish Food Contest”.

Igennem sommeren og efteråret 2011 har en arbejdsgruppe under Mejeriforeningen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer kontaktet en række nøglepersoner inden for specifikke produktgrupper i Danmark som har bragt idéen videre ud til de enkelte producenter. Flere fødevarebrancher har herigennem ønsket at være med fra starten i 2011, og mange andre har vist stor interesse og ønsker på baggrund af et besøg på udstillingen i 2011 at finde ud af hvordan deres specifikke produkter præcist skal indgå og repræsenteres i konkurrencerne.

I forbindelse med at idéen til Danish Food Contest blev udviklet, søgte Mejeriforeningen via Netværksordningen støtte af EU og Fødevareministeriet til oprettelse af projektet. Denne ansøgning blev den 6. oktober 2011 imødegået, og der blev givet et tilsagt til på 80 % af det ansøgte beløb hvor støtten gives i forbindelse med oprettelsen af faglige netværk inden for de specifikke produktbrancher, men også på tværs af fødevarebrancherne. Der vil derfor bl.a. være en netværks-/undervisningsstand at finde på messen hvor de repræsenterede netværk og alle andre interesserede inviteres til at mødes til en snak samt undervisning i bl.a. sensorik af forskellige fødevarer. Der er hermed ved at blive opbygget et godt fundament for Danish Food Contest i fremtiden!

Blandt deltagerne i 2011 findes danske bæravlere, danske vinavlere, brød, friske krydderurter og fødevareklyngen "Smagen af Fyn". Herudover vil kokkeelever fra Kold College komme og præsentere retter lavet med udgangspunkt i de forskellige produkter som bliver udstillet.

Vel mødt!

Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer

For mere information om Danish Food Contest, kontakt: