Hvem og hvilke produkter kan deltage?

UdstillingEnhver mejerivirksomhed i Danmark, Sverige, Norge, Island og Færøerne kan deltage med alle typer mejeriprodukter, som virksomheden har løbende produktion af.

Blandingsprodukter (produkter hvor mælkefedt eller mælkeprotein er helt eller delvist erstattet med andet fedt/protein) bedømmes og/eller udstilles sammen med de respektive hold inden for henholdsvis ost, konsummælk og pulveringredienser/ostepulver (se dog regler for smør/blandingsprodukter).

Blandingsprodukterne deltager i øvrigt på lige fod med de traditionelle produkter.

Mejeribruget har formået at skabe en produktion af mejeriprodukter, der ikke umiddelbart kan indpasses i bedømmelsen og præmieringen af de traditionelle produktgrupper. Måske fordi de i smag eller konsistens kan være helt afvigende og helt uden modstykke til produkter fra andre producenter, hvilket gør at det er meget svært at yde den fulde retfærdighed i bedømmelsen.

For også at kunne vise denne side af produktionen, kan virksomheder anmelde og udstille et sådant produkt uden for bedømmelsen og præmieringen.