Dommeroversigt 2011
Se dommeroversigten for mejeriprodukter »»
Oversigten er ajourført i forhold til fremmøde ved udstillingen.
Hvem er og hvad skal en dommer?
En dommer ved Landsmejeriudstillingen m/ Danish Food Contest og Scandinavian Food Contest er ikke hvem som helst - det er ikke et hverv man kan melde sig til.
Det er dog muligt at gøre opmærksom på sig selv eller blive peget på af en anden. Men det er Landsmejeriudstillingen der inviterer dommeren til deltagelse i bedømmelserne, og bag Landsmejeriudstillingen m/ Danish Food Contest og Scandinavian Food Contest står Udstillingsudvalget.
For at komme til at bedømme ved udstillingen skal dommeren således inviteres, og invitationen sker på baggrund af dommerens solide mejerifaglige produkt- og be-dømmelseskendskab.
Det er således en ære i sig selv at blive inviteret til bedømmelsen hvor dommeren skal yde det enkelte produkt retfærdighed i bedømmelsen. Og en invitation til at være dommer gælder kun det år dommeren er inviteret; hvert år skal der således findes dommere til dette ærefulde hverv, og sammensætningen på de enkelte dommerhold er således ikke nødvendigvis den samme år efter år.
Men det sker der ikke noget ved, for de der inviteres, yder alle en 110 % indsats for at bedømme de pågældende produkter efter gældende regler og de dommervejledninger som mejerierne har ansvar fore at sende ind til sekretariatet.
Hvem vil ikke gerne bryste sig af at de har været med til at kåre det ypperste produkt i gruppe? Det er da det man kan kalder faglig stolthed og ikke mindst for vinderen der nyder kollegaernes respekt og anerkendelse for det fremstillede produkt.